tirsdag den 2. november 2010

Spirit week, Asheville og lang weekend.

Hej derhjemme,
det er ved at være lang tid siden jeg har skrevet herinde, hvilket er dumt fordi så kan jeg ikke huske hvad der er sket men jeg vil prøve...

Vi havde Spirit week, for to uger siden, det er en uge hvor vi viser skolens ånd, altså vi har forskellige dage hvor vi klæder os ud.

Mandag var stoplys dag, rød hvis man er optaget, gul hvis man snakker med en og grøn hvis man er single.

Tirsdag var barne/badedyrsdag, så alle klædte sig ud som små børn og havde badedyr med, eller badevinger !

Onsdag var nørdedag. så alle rendte rundt med briller og skjorte det var rigtig sjovt.

Torsdag var stjerne/idol dag, man skulle enten have stjerner på eller være klædt ud som et idol, jeg havde en top med stjerner på...

Fredag var blå og gul dag, som jo er skolens farver, det er den vigtigste dag, fredag var nemlig homecoming... Homecoming er sådan set bare hvor at gamle elever kommer for at se en football kamp. Men der bliver valgt dronninger og konger, som skal have fint tøj på og der er et bal bagefter, det var altsammen rigtig hyggeligt!

Derudover er der også et peprally om fredagen, det er hvor alle samles inde i gymnastik salen og vi synger og cheerleaderne danser, og lærerne holder tale for de hold der har klaret sig godt osv. Det var rigtig sjovt. Bandet spiller, og drengene lavede et show, det var rigtig sjovt!

Sidste uge havde vi kun fire dages skole, fordi vi har efterårsferie, fra fredag til tirsdag så ja i dag er sidste dag :( Men det har væet en rigtig hyggelig lang weekend. Vi var i Asheville, oppe i bjergene, og første dag var vi i Biltmore house, det er Vanderbilts hjem, det har omkring 300 værelser og en enorm have, det var meget sjovt at se, men det er godt nok mærkeligt at tænke på at der har boet nogle i det kæmpe hus... Vi gik rundt i haven og tog lidt billeder osv, det var rigtig hyggeligt. Om aftenen tog vi ind til Asheville by, mærkelige mennesker, alle de hjemløse sang og dansede midt i gaden, og alle var på stoffer... så de havde det vældig sjovt. De gjorde ingen noget, den bedste måde at beskrive byen på, tror jeg, er hvis man forestiller sig Christiania, alle sammen en slags hippier... Byen i sig selv er rigtig hyggelig dog. Hyggelige cafeér restauranter osv...

Lørdag var vi hennne og se Graysons skoles football kamp, de vandt og vi havde en hyggelig dag, efter kampen tog vi tilbage til Asheville og gik lidt rundt, hvorefter vi tog hen til et storcenter. Men vi tog tidligt hjem for alle var meget trætte...

Søndag var det tid til at tage hjem, så vi pakkede og spiste morgenmad på hotellet, bagefter kørte vi, vi kørte op på det største bjerg øst for misissipi floden. Vi kunne se bjerge fra Tennese, West Virginia, South Carolina og North Carolina, så det var meget sjovt... Men koldt!

Om aftenen, var vi hos Erin, da det jo var Halloween, kom der små børn klædt ud som alle mulige forskellige monstre, og ringede på døren for at få slik, ligesom vi gør nytårsaften... Det var rigtig hyggeligt, men jeg spiste alt for meget slik...
Jeg har også lavet et græskar, de billeder skal i nok få at se en anden gang, fordi dem har jeg ikke dem har Beth...

Mandag var jeg bare hjemme og slappe af!!! Og om aftenen tog Mike og jeg i Sportscenter...
I dag er sidste dags ferie, vi skal ikke så meget, lige ind til byen og have handlet lidt og så skal jeg til powderpuff træning i aften.
Powderpuff er Football for pigerne og kampen er i morgen.. Det skal nok blive spændene...

Jeg tror det var det... Puhaa, her er lidt billeder:
På vej op til det højeste bjerg.
Oppe på det højeste bjerg...
En sø ved Biltmore...
Et flot ORANGE træ, i Biltmores have, alle træerne er ved at skifte farve så det er utrolig flot...

Biltmore ...

Stoplys dag, vi var de eneste to på hele skolen der havde striber på... mærkeligt når vi er 900 elever...
Nørdedag..
Blå og gul dag...

En kage jeg har lavet i billedekusnt, den er hul, og kan derfor have kager inden i ;)


En krukke jeg har lavet i Billedekunst, den nederste del kan stå for sig selv, lige som den øverste kan...


xoxoxoxo
Maria...

2 kommentarer:

  1. Hej Maria! Du er nu god til at holde os underrettet om hvad du laver,det behøver duikke gøre værre. Tak for din beretning om dine oplevelser, jeg må sige de gør noget ud af at du må få nogle oplevelser med hjem.Jeg tror du har været heldig, men du er jo også en sød pige, Tak og så for de fine billeder. Farmor er bleven rask. Eva har også været syg hun fik det man kalder kold lunge betændese hun er bleven røntken fotograferet mfl, men jeg tror det er bleven bedre. Kærligst farmor farfar.

    SvarSlet
  2. Jeg har i al fald været heldig det er helt sikkert! :-D
    Puhaa det lyder ikke godt da, håber ikke det er så slemt...
    kærlig hilsen maria....

    SvarSlet